Gå videre til hovedindholdet

Sex og penge

Oh yeah, i dag har jeg fri, det er min weekend så at sige. Det blev fejret med nachos og påskebryg i går aftes, Ivan og jeg så Monster Vs Aliens, en super skæg tegnefilm, og kl. 23 faldt jeg i dyb søvn, og har sovet til næsten 9.00! Det er helt vildt lækkert!

I 2014 udgav jeg en e-bog jeg havde brugt 17 år på at skrive. Jeg har fundet ud af at det er ikke så skide nemt at sælge en e-bog. Jeg har tjent 520,- på den. Jeg har brugt 2000,-på at få en til at læse korrektur, og jeg har brugt 1500,- for at få en til at lave en fed forside. Så jeg er stadig i rød her tre år efter. Jeg vil rigtig gerne have den på papir så den kan komme på bibliotekerne, det er til dem der kommer på bibliotekerne jeg har skrevet bogen.

Lige da jeg var ved at være færdig med bogen kom de der bøger frem med "fifty shades of grey," og da mine historier alligevel havde udpenslede sexscener, så fik jeg den ide at drille Karen Blixen, og samtidig have Sex i titlen, "jeg bliver rig" tænkte jeg. Jeg er meget glad for en tysk forfatter der hedder Charlotte Roche, det var hende der inspirerede mig til at skrive alle meget private ting ud i stedet for at springe dem over som alle andre har gjort i litteraturhistorien. Jeg har altid synes det var lidt mærkeligt at de aldrig knepper i zombie apokalypser. Eller skider for den sags skyld.

Nå, men mit næste skridt er at indlæse "Sex gotiske fortællinger" som lydbog. Jeg har besluttet ikke at smide flere af mine egne penge efter den, så jeg har 520,- til at købe en god mikrofon. Jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg er vildt god til at læse op.

Jiu-jitsu i søndags var helt vildt fedt. Første gang jeg blev vist Over under-passet. Jeg er fan af det pas, og har set det på video mange gange, det ser så nemt ud, men det er vanskeligt for mig at overfører ting jeg har set i 2D til virkeligheden. Jeg skal til jiu-jitsu i aften, jeg håber jeg kommer til at prøve det.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hvil i fred min kære ven

Jeg tror ikke på spøgelser, men jeg havde en nagende fornemmelse af at spøgelset på Hillerød 16 var et ondt varsel. I fredags fandt jeg ud af hvad varslet var. På samme tid som jeg ser personen i vejkanten, så ringer en af mine tætteste venner fra min barndom til 1813 fordi han har smerter i brystet. Han dør på hospitalet en uge senere, han var ligesom mig 39 år.

Vi havde kendt hinanden siden 7.ende klasse, hvor jeg skiftede fra en friskole ind til folkeskolen. Han sad et bord foran mig den første skoledag. Så snart læren havde givet lov satte jeg mig ved siden af ham. Vi var begge store tegneseriefans. Senere spillede vi rollespil. Jeg boede hos ham ganske kort efter gymnasiet. Han havde en masse dyr. Jeg kan huske en gang, blev vi nødt til at sove på samme værelse, han havde tit overnattende gæster, og så havde han to flyvende hunde i bur. Jeg sov virkelig dårligt. De fløj hele tiden fra den ene ende af buret til den anden, så sked de lidt, så fløj de videre.

Da jeg boede i Aalborg…

Night of thunder

Arrrrrgh! Hep fårking hey hey hey! Min allerførste køretur i bæstet. Det havde tordenguden opfanget, for jeg fik lige en himmelgnist henover den sorte himmel for at fejre det. Det bedste fyrværkeri i verden er det som Thor står for. Al det der kineserhejs med farver og striber må de for min skyld gerne beholde. Og så begyndte det at hagle. Det var fint med hagl fordi den vinduesviskemotor jeg havde købt på ebay virker ikke. Heldigvis har ebay en moneyback garantee. Nu finder jeg ud af om det dur.

Den larmer rigtig meget hvilket egentlig, hvis jeg skal være ærlig, er pisse fedt. Jeg elsker den måde den reagerer når jeg trykker på speederen. Nu gav jeg den slet ikke fuld gas fordi jeg kørte i byen, men nøj det var sjovt. Kommer til at tænke på at det er første gang jeg kører i en amerikansk muskelbil. Det er en meget mere sanselig oplevelse, end en moderne bil. Fra kabinen kan jeg se ind i motorrummet. Jeg kan høre og mærke den. Nu længes jeg efter sol og tørre veje.


Things to do:

1) Or…

Spøgelse på rute 16?

Det mest uhyggelig jeg har oplevet var her i tordags. Jeg kørte hjem fra arbejde i Hillerød, kl. var lidt over 22.00. Det var i starten af den strækning hvor man må køre 110 km/t, og så ser jeg en person der står på autoværnet med ryggen til vejen. Jeg stopper bilen og sætter katastrofeblinket til. Der er helt sort undtagen når der kører en bil forbi. Jeg har bare min telefon, og jeg har ikke den der app mere med lygte i. Det er ikke til at beregne hvor det var, jeg kan se at der er 4-5m ned og der er nogle s-togsspor 10-20 meter væk. Jeg kalder men der er ikke noget svar. Jeg bliver ret utryg ved at være i nødsporet, når bilerne kører forbi kommer der sådan et lufttryk. Jeg går tilbage til min bil og ringer til myndighederne. De ville ikke gøre noget ved det. Fair nok.

I går kørte jeg forbi det i dagslys. Jeg kunne se at jeg slet ikke har været i nærheden af der hvor han har stået, jeg er kørt langt forbi. Den nat kørte jeg 110. Man bevæger sig langt med den fart. Frida mener at det …