Kom i hu

Det er bare en helt igennem fed påskeferie indtil nu. Vi kørte i går, jeg nåede stå op træning til BJJ (6:30 stadig helt mørkt i Kbh) og så kom vi herover, og en hurtig tur i rema 1000, efter lækre ribs og en vin der hedder kærlighed på swahili. I dag sov pigerne  længe. Jeg var ude og skrue før jeg fik morgemad. Sidst jeg forlod Camaroen kunne jeg ikke få den til at starte, men jeg brugte min Haynes manuals Troubleshooter, og med Ivans hjælp fik vi den til at starte. Det er noget med at choke pladen ikke lukker helt, jeg skal dykke mere ned i problemet, og jeg skal nok have den karburator helt af og serviceret. Jeg gik videre med midterkonsollen, som var en brise at få af, men er en rigtig kælling at få på igen. Jeg sætter den på igen med strips og havde et rigtig ziptie moment, med det midterkonsol. Den rå og thrashede stil Verdens mest maskuline gearknop. Den får andre gearstænger til at føles som forvoksede klitorisser. Så var vi ude og se på en ny pisk, Frida b

Ivans lego Dodge Charger. Jeg synes det ligner ret godt Lige om snart har jeg påskeferie, og jeg glæder mig som et lille lam. Jeg har nogle småting på vej fra USA, noget af det der gummi til ruderne. Jeg tror ikke jeg når at få det, det er heller ikke essentielt. Jeg mangler så lidt på Camaroen, jeg er meget spændt på at komme over til den igen. Håber på bare lidt godt vejr. Min moster døde, og det kom som lidt af et chock for mig, og min kære mor var påvirket af det. Det var en meget smuk begravelse i Bagsværd kirke. Præsten var rigtig god. En høj smuk blond kvinde, ikke en man ved første øjekast ville tro var præst. Hun havde et meget smukt billede i sin tale. Når nogen dør, så er det som et skib der sejler ud, der står nogen og vinker farvel, men på den anden bred er der nogen der siger velkommen. Det går super godt med min jiu-jitsu, forrige uge tog jeg nogle aftenhold, og der var nogle nye hvide bælter frisk fra fad som jeg rigtig kunne hygge mig med. Frida var bare ikke

Det har været svært at vende tilbage til brasiliansk jiu-jitsu. I starten var jeg nervøs for at komme til skade igen, og jeg spændte helt vildt. Men her i forgårs gik det rigtig godt, jeg fik to forskellige folk i min kimura saksekvæler fælde. Snip! Snip! Og det var som om jeg kunne slappe mere af. Jeg håber virkelig der er et hold lørdag aften fordi hver en fiber i kroppen skriger efter at rulle. Måske er der snart halvstore nyheder, jeg krydser mine fingre hemmelighedsfuldt. Det har været dejligt at være på arbejde, men jeg savner godt nok min familie når jeg er afsted. Ivan er bare ikke særlig god til at snakke i telefon eller til at facetime. Han bruger al sin koncentration på at sende emojis, men hvad det går nok. Han er lidt sart for tiden, jeg tror det er en reaktion på at være blevet storebror. Jeg skrev en mail til formanden for hans svømmeklub fordi de aflyser hold rigtig tit, og det er ved at blive et problem, jeg fik en rigtig god mail tilbage, jeg håber virkelig